For nogen tid siden skrev jeg blogindlægget “Sådan skriver du en boganmeldelse og tjener penge på det“. Blandt kommentarerne var der et godt spørgsmål: Hvad er et affiliate-link?

Det spørgsmål vil jeg besvare her, for hvis du ikke kender udtrykket og betydningen, kan du ikke tjene penge ved at skrive boganmeldelser.

Baggrunden for ordet “affiliate”

Her kommer lidt du kan blive klog af. Jeg mener … det skader aldrig at lære noget nyt, og siden du er her på bloggen, er du nok også – som jeg – interesseret i sprog. Så jeg har valgt at gå helt tilbage til etymologien af ordet “affiliate”, før jeg går over til at forklare, hvad det betyder i moderne tider.

Ordet stammer fra sen-latin – “adfiliare”. Hvis du kan latin eller italiensk, vil du nok bemærke orddelen “filiare”, der minder om “filio” = søn på italiensk. Filius på latin, så vidt jeg husker. “Ad” betyder “til”.

At “adfiliare” betyder at “adoptere som en søn”.

Hvis jeg spørger dig, om du vil være min “affiliate”, betyder det ikke, at du vil blive adopteret og arve min formue, når jeg går bort. Nu kommer vi til den moderne betydning …

Affiliate marketing

Begrebet “affiliate marketing” har ikke slået så meget an i Europa endnu, som det har i USA. Det kan derfor være lidt sværere for dig at finde produkter.

Kort sagt går affiliate marketing ud på følgende:

Jeg har skrevet nogle bøger, som jeg gerne vil sælge. Jeg sætter dem til salg på nettet, og nogle af de folk, der besøger min hjemmeside, ser dem og køber dem.

Det antal bøger, jeg sælger, er begrænset af det antal mennesker, jeg kan sende til siden på den ene eller den anden måde.

Men hvad nu, hvis jeg kunne finde nogen til at hjælpe mig med at sælge? Hvordan skulle jeg kunne få dem til det?

Ha! Ja, jeg kunne jo betale dem for deres ulejlighed.

I gamle dage ville jeg så have hyret en person og bedt ham om at kontakte folk til højre og venstre for at sælge mine bøger.

I moderne tider skaffer jeg en hær af affiliates.

Du har måske læst en af mine bøger og kan godt lide den. Du vil gerne hjælpe mig med at sprede ordet om den … især da jeg lokker dig med, at du vil få 50 % af nettoprisen for hver bog, du sælger.

Så jeg giver dig et specielt link til bogen. Når dine venner klikker på linket og køber bogen, kan jeg se det af statistikken, og du får halvdelen af indkomsten. Et affiliate-link kan se fx sådan her ud: http://produktside.com/aff/27761 – Det kan også indeholde spørgsmålstegn og andre tegn. Jeg vil skrive mere om det senere.

Det smarte for mig er, at jeg på den måde kan skaffe mig en masse mennesker til at promovere min bog. Det koster mig ikke noget, sådan set, for hvis de ikke sælger nogen, skal jeg ikke betale noget. Hvis de sælger nogen, skal jeg betale fx 50 % (mit valg), men jeg beholder stadig 50 % mere, end hvis ingen havde videresolgt min bog.

For dig som affiliate har du også mange fordele.

• Du behøver ikke at skrive en bog selv, men kan nøjes med en boganmeldelse.

• Du behøver ikke at købe bøger hjem og have på lager og være bange for, at du ikke sælger dem.

• Du behøver ikke at tage dig af kundeservice. Det gør jeg.

Hvor finder du et affiliate-link?

Ovenstående var kun et eksempel. Mange andre forfattere end jeg sælger bøger og tilbyder et affiliate-system. Der er sågar boghandlere, der gør det.

Den største boghandel med et affiliate-system er også den første til at have det: Amazon.com – Amazon findes nu også i Europa, og du kan tilmelde dig gratis.

Der er en ulempe her for dig som dansker, og det er, at der er meget få danske bøger til salg på Amazon.

Boghandlen Saxo har et affiliate-program, som køres via Tradedoubler . Du kan tilmelde dig gratis, hvorefter du skal tilmelde din hjemmeside og ansøge om at komme i betragtning hos Saxo.

Desværre har jeg ikke fundet andre boghandlere med affiliate-program, men måske kender du selv nogen? Du må i så fald meget gerne skrive det som en kommentar her.

Mine egne danske bøger har et affiliate-program. Du vil kunne finde mine bøger på http://Seferim.com.

Det lyder som noget af en selvmodsigelse, at for at få succes og sælge mange bøger, skal man give dem væk. Ikke desto mindre er det rådet fra den bestsælgende romanforfatter Scott Sigler, der selv har gjort det.

Han fortæller det engelske Writing Magazine, hvordan han har gjort, og hvordan du kan kopiere hans system.

Scott Sigler havde en aftale i hus med et forlag, men så kom 9/11, og forlaget sagde fra.

Der stod han så med en bog, som han ikke længere havde rettighederne til, og ingen udgivelse i vente.

Da han et par år efter omsider fik rettighederne tilbage, var bogen ikke længere så udgivelses-aktuel, så han mente ikke, at den ville kunne sælges til et andet forlag. I mellemtiden havde han hørt om podcast, og det medie ville han gerne prøve af.

Så han startede på at læse sin bog op. Uge efter uge gav han sin bog væk, kapitel for kapitel.

I starten var der kun nogle få lyttere, men snart kom der flere og flere til. Så Scott Sigler kunne nu begynde at sælge de nye romaner, han havde skrevet.

Hver ny bog blev givet væk som podcasts, og eftersom lytterne kendte ham og kendte hans stil, var de ivrige efter at købe hans bøger.

På spørgsmålet om ikke han er bekymret for, at folk bare lytter til hans bøger uden at købe, svarer Scott Sigler “nej”.

Som han siger: Enten lytter folk og kan ikke lide hans stil, og så ville de under ingen omstændigheder alligevel have vovet at satse penge på en ukendt forfatter. Men hvis de lytter og kan lide den måde, han skriver på, så er der mange, der også køber. Faktisk så mange, at han har været på bestseller listerne både på Amazon (#2 efter Harry Potter) og New York Times.

Lyt, og se med på Scott Siglers hjemmeside, og hvad så med at følge hans eksempel? Har du en bog liggende i den virtuelle skrivebordsskuffe? Pust støvet af den, find mikrofonen frem, og begynd at optage. Måske bliver du den næste bestseller.

Hvis forlagene ikke allerede står i kø for at sælge dine noveller eller digte, og du måske ikke har lyst til at binde an med at selvudgive en hel bog, har du mulighed for at sælge dine små skriverier ved at være kreativ.

Du giver simpelthen folk mulighed for at downloade en fil, og for det vil de enten betale dig direkte, eller du vil få penge for, at de udfylder en spørge-undersøgelse.

Hvor skal du oprette dig ganske gratis? Læs videre her.

Stedet hedder ShareCash, og det er gratis at tilmelde sig. Du kan dele alle typer filer via denne tjeneste, og dine gæster kan downloade dem enten ved at udfylde en spørge-undersøgelse eller ved at dele oplysningerne med andre.

Selv om de fleste måske tænker fildeling af fx film eller billeder, så er der intet der forhindrer dig i at være mere kreativ.

Hvorfor ikke have starten af din novelle online, og lade folk downloade den fulde version via ShareCash?

For mange år siden prøvede jeg noget lignende, og jeg fik solgt nogle noveller til 10 kroner per download.

Hvis du skriver fagbøger eller har lavet et kursus, kan du også dele det på den måde og lave lidt penge på det samtidig.

Hvordan vil du bruge ShareCash? Tilmeld dig nu, mens du husker det, og kom så tilbage og fortæl mig i kommentarerne, hvordan du vil bruge det.

I går skrev jeg 5 måder du som forfatter kan nyde godt af gratis screencast til Twitter, og her vil jeg uddybe, hvordan du bruger Screenr rent teknisk.

Trin 1: Gå til Screenr.com og klik på Record, eller gå direkte til http://screenr.com/record – det vil starte optageren, og et ny vindue dukker op i form af en ramme, du nu skal anbringe det i, du vil optage. Du kan flytte rammen, og du kan ændre størrelsen på den. Du har fem minutter til optagelsen.

Trin 2: Når du er klar til at optage, klikker du på den røde knap. Herefter bliver alt, hvad du foretager dig på skærmen, optaget, og hvis du har mikrofon tilsluttet, kan du optage lyd samtidig.

Trin 3: Klik på Done, når du er færdig med optagelsen.

Trin 4: Når optagelsen er færdig, bliver du sendt tilbage til Screenr, hvor du nu kan indtaste en kort beskrivelse af din film og vælge, om der automatisk skal sendes et tweet om den på Twitter, eller om du selv vil gøre det senere.

Nogle forlag er gode til markedsføring. Men andre er ikke. Og det kan også være, at du selv udgiver din bog. Hvordan kommer du ud til publikum og gør den kendt?

I dag med internettet og Twitter er der gode muligheder.

Super-bog med lavt salg

I 1997-2000 underviste jeg ofte i bogføringsprogrammet Concorde. Programmet var godt, men der var mange bugs, som jeg med tiden lærte at kende. Jeg fandt også ud af, at det undervisningsmateriale, der eksisterede, ikke var godt nok, fordi det ofte var beregnet til en uges undervisning, mens undervisningen rent faktisk skulle strækkes over to uger.

Med andre ord: Jeg øjnede et behov, jeg kunne dække.

Så jeg skrev bogen, og det, som dengang hed Teknisk Forlag, antog den øjeblikkeligt.

Desværre udkom min bog på et tidspunkt, hvor forlaget var i opbrud og blev solgt til nogle andre, ændrede navn osv. Der var med andre ord ikke tid til markedsføring. Jeg var selv på vej til Frankrig på det tidspunkt, så selv om jeg fik en handelsskole eller to til at afgive bestilling, så var det ikke nok til at give store salgstal.

Det er derfor en god ide, at du selv sørger for lidt markedsføring af din bog, og her er nogle forslag til, hvordan du kan gøre.

Screenr – gratis screen cast til Twitter

Screenr er en gratis service, som du kan bruge til at optage direkte fra din skærm og ved hjælp af et enkelt klik udsende det via Twitter eller endda YouTube og andre kanaler.

Du kan tilmelde dig og bruge tjenesten herfra: http://screenr.com/

Som forfatter kan du gøre en del for at booste dit salg ved hjælp af disse screencast via Twitter. Her er nogle idéer:

1. Vis din indholdsfortegnelse som en appetitvækker

Hvis du har din bog enten i et tekst-behandlingsformat eller som e-bog, kan du optage en lille film, hvor du viser din indholdsfortegnelse og fortæller lidt om indholdet. Eller hvis du har det hele i et mind-map, er det også en mulighed. Du kan på filmen folde grenene ud, efterhånden som du fortæller om dem.

2. Følg vejen fra idé til udgivelse

Hvis du har planlægt det hele på forhånd, kan du gemme højdepunkterne på vejen fra idé til udgivelse. Du kan måske også rekonstruere det hele bagefter og vise e-mailen fra din udgiver, hvor han endelig giver sig og siger “ja”, dit første manuskript, efter det kom retur fra redaktøren, fyldt med røde streger, osv. Det kan give en humoristisk vinkel på sagen og vise den menneskelige side af dig, den kommende succes-forfatter.

3. Giv et prøvekapitel

Læs et udvalgt prøvekapitel op, og fortæl tilskueren, hvorfor du netop har valgt dette. Find passende illustrationer, som du kan filme, samtidig med at du læser op.

4. Lav en videogennemgang af opgaver, tjekliste m.m.

Har du opgaver med i din bog? Vis, hvordan du har bygget dem op, fortæl, hvad der er smart ved netop din metode, eller vis dine tjeklister, og hvad læseren ellers kan få glæde af i din bog.

5. Giv Ugens Video-tip fra din bog

Lav en ny video hver uge med et udvalgt tip eller strategi fra din bog.

Dine ideer?

Hvordan kunne du forestille dig at bruge Screenr til at markedsføre din bog med? Skriv det i en kommentar nedenfor.

Har vi ikke alle en drøm om at sidde og signere bøger i den største boghandel i landet?

Før du lever din drøm ud, bør du se denne skrigende morsomme video – giv den lidt tid til at loade. YouTube er ikke så hurtig, desværre.

For nyligt skrev jeg om, hvordan du bliver tekstforfatter, og selv om tekstforfattere kan arbejde som freelancere og ikke kun være ansatte, så er det i sidste ende andre, du arbejder for.

Hvorfor ikke blive tekstforfatter for dig selv?

Folk køber ting

Utroligt, ikke? Folk køber ting. De køber forbrugsvarer. De køber elektronik. De køber møbler og meget andet. Og de gør det via nettet i stor stil, for her kan de ofte finde de bedste priser.

Rent konkret betyder det, at internettet er fyldt med købere.

Køberne har ofte besluttet sig for, hvad de vil købe. De vil bare gerne vide mere om varen, eller de vil bekræftes i, at de har truffet et godt valg.

Hvis du er den, der bekræfter kunden i hans gode valg, vil han ofte købe varen via dit link. Hvorfor skulle han gøre det mere besværligt for sig selv?

Skriv om produkter

Opret en hjemmeside, hvor du skriver om forskellige produkter, og hav så affiliate-links i din artikel, så kunden kan købe direkte via dit link.

Du bruger måske et kvarters tid, men kan få indtjening igen og igen fra din artikel.

De oplysninger, du skal bruge, kan du nemt finde på nettet. Hvis du skriver om en bestemt artikel, så find producentens beskrivelse af den, og formuler den om med dine egne ord.

Fremhæv især de fordele, der er ved produktet, også de mindre åbenlyse, som fx at en elkedel kan sikre dig en dejlig morgen med en duftende kop te, eller at racletten sikrer hyggelige stunder med familie og venner.

Der kan faktisk siges noget positivt om alle produkter. Prøv bare fx:

• Et batteri til genopladelige batterier til et digitalkamera? (Altid klar til at tage lige DET billede, som indeholder alle minderne fra barnedåben eller ferien).
• Støvsugerposer? (Sikrer altid rene og støvfri omgivelser).
• Et klistermærke til bage på bilen? (Viser din personlige stil).
• Tandbørster til el-tandbørsten?
• Nye stylus-penne til Palm’en?
• Et etui til iPhone?

Selv hvis du ikke sætter det online, har du her en rigtig god skriveøvelse.

Når du læser ordene “sælg dine artikler“, hvad tænker du så på?

At kontakte ugeblade og prøve at få dem til at købe det, du har skrevet?

I gamle dage var det en forfatters eneste mulighed. I dag har vi heldigvis internettet at boltre os på, så der er langt flere muligheder for at få penge for at skrive artikler der.

Selv danske artikler kan sælges

Hvis du skriver om edb eller at tjene penge på nettet, kan du tilmelde dig som forfatter på mine blogs, henholdsvis Godteposen.com for edb-tips og Netpenge.info for tips om at tjene penge på nettet.

Din indtjening afhænger meget af dig selv. Hver anden gang din artikel vises, er det også dine reklamer, der vil blive vist. Så hvis du skriver om et populært emne, kan det godt blive til en hel del kroner bare på en enkelt artikel.

HubPages, eHowTo og mange andre sites

Skriver du på engelsk, er der utallige muligheder. Hvis du sætter dine artikler på HubPages, kan du tjene penge på dem enten ved AdSense, via eBay eller Amazon m.m.

eHowTo.com deler også deres indkomst med forfatteren, så her gælder det også om at skrive om populære emner.

Fordelen ved at sætte artikler på nettet

Selvfølgelig er det lækkert at se sin artikel på tryk i et uge- eller månedsblad. Jeg har adskillige af sådanne stående på hylden. Men for det første er det svært at sælge sin artikel til et magasin. For det andet får du udbetalt et beløb en gang for alle.

Hvis din artikel kan findes på nettet, kan den blive ved med at indtjene penge år efter år.

Så lad dig ikke begrænse af det trykte medie, når du skriver artikler eller får idéer til artikler. Prøv dig frem med internettet.

Hvis du selv udgiver din bog, enten som e-bog eller trykt bog, vil du måske foretrække også selv at sørge for layoutet af den. Det tekniske udtryk er desktoppublishing (dtp), og det kan have en meget stor betydning for, hvor godt din bog bliver modtaget.

Du skal især tage hensyn til følgende:

1. Ens typografi til alle overskrifter

I de fleste tekstbehandlingsprogrammer er det nemt at holde ens typografi, dvs. skrifttype, størrelse m.m., på alle overskrifter. Du vælger nemlig bare fra en rulleliste Overskrift1, Overskrift2 osv.

Naturligvis kan du ændre skrifttype, størrelse eller lignende, men husk at gøre det overalt i så fald. Det letteste er at blive søg og erstat på typografien.

2. Ens typografi på brødteksten

Der gælder samme retningslinjer som for overskrifterne … Hvis du bruger Times New Roman til brødteksten et sted, kan du ikke bagefter bruge Helvetica et andet sted.

3. Fremhæv tekniske udtryk

Du kan og bør fremhæve tekniske udtryk i tilfælde af, at det fx er en knap, folk skal klikke på, eller et menupunkt, de skal vælge. Husk også, at hvis du markerer knapper med fed, så skal knapper alle steder markeres med fed.

4. Ingen horeunger, hverken danske eller franske

Nej, vi taler ikke om utroskab her, men om typografiske betegnelser.

En horeunge er en linje eller et ord fra et afsnit, som står alene på den følgende side.

En fransk horeunge er den første linje i et afsnit, der står alene nederst på siden.

Mange tekstbehandlingsprogrammer kan automatisk sørge for, at der ikke kommer hverken horeunger eller franske horeunger i teksten.

5. Sæt sidetal på siderne

Du kan selv vælge, om du vil have sidetal foroven eller forneden, på midten eller i siderne, men sidetal skal du sætte på.

Tjek herefter, at alle sidetallene er anbragt korrekt. Dette kan især drille, hvis du har sidetallet stående til venstre på lige sider og til højre på ulige sider. Hvis der er gået kludder i sektionerne, vil der måske slet ikke være tal på nogle sider, mens tallet vil stå i den forkerte side på andre.

Sørg også for, at formateringen er ens på disse sidetal. Hvis du bruger fed, skal der være fed på alle tallene.

Læg mærke til, om tallene står lige højt oppe på siderne. Hivs du har fået lavet et linjeskift for meget i sidefoden, vil sidetallet ikke stå pænt.

6. Indholdsfortegnelse og stikordsregister

Du vil sandsynligvis bruge dit tekstbehandlingsmulighed for at automatisere indholdsfortegnelsen og stikordsregisteret. Alligevel skal du huske at genindlæse denne, så sidetallet er opdateret.

Tjek også, at tallene står pænt ud for hver overskrift, og at der ikke er overskrifter, der er så lange, at der ikke er plads til sidetallet, som herefter ryger ned på en ny linje. I så fald må du dele linjen et andet sted.

Sørg for, at typografien i indholdsfortegnelse og stikordsregister er ensartet.

Hvis du har flere niveauer af overskrifter i indholdsfortegnelsen, må der ikke starte et nyt afsnit i bunden af siden eller spalten, og du må ej heller have en enkelt linje af et afsnit på en ny side (horeunger og franske horeunger). I så fald skal du overveje at flytte halvdelen eller hele afsnittet over på næste side.

7. Streger og rammer

Hvis du bruger streger og rammer omkring ting, skal de være af ensartet tykkelse. Hvis du vælger 1/2 punkt rundt om billeder, så skal der være 1/2 punkt rundt om alle billeder.

Husk det vigtigste

Brug ikke alt for lang tid på formen. Husk, at det er indholdet, der er det vigtigste.

En af mine gode veninder, Tanja, er tekstforfatter, men pudsigt nok er det ikke et emne, vi rigtigt er kommet ind på under vores e-mail-samtaler.

Først efter min korte (men alt for lange) ansættelsesperiode hos Pixmania som oversætter af deres franske tekster til dansk, begyndte jeg at interessere mig for, hvad en tekstforfatter egentlig lavede.

Jeg havde en vag idé, men valgte at spørge Tanja ud om de nærmere detaljer.

Er det noget for dig at blive tekstforfatter? Hvad går jobbet ud på? Hvordan bliver man det? Hvad tjener man? Kan man være freelancer? Alt det, vil du få svar på i blogindlægget her.

Hvad skriver en tekstforfatter?

Tekstforfattere arbejder inden for reklame på den ene eller den anden måde. De skriver fx reklametekster eller kommer med oplæg til tekster til kampagner. De kan sågar skrive manuskripter til reklamefilm.

Desuden kan de arbejde med rådgivning i forbindelse med valg af medier til forskellige opgaver eller i det hele taget rådgive om mediekampagner.

De tekstforfattere, jeg stiftede bekendtskab med på Pixmania, skrev små tekster til hvert produkt, målrettet til at gøre kunden interesseret i at købe.

Hvad er en god tekst?

En god tekst er en tekst, der får den potentielle kunde til at købe. Som tekstforfatter skal du kunne gennemskue fordelene ved at produkt og fremhæve dem. Du skal i få ord kunne formulere et budskab så præcist, at folk får lyst til at købe varen. Sjovt nok kan det dreje sig om oplysninger, kunden allerede kender, men ved at de bliver beskrevet på en anderledes måde, vil teksten fange og vække interesse.

Du kan også komme ud for at få en tekst, der allerede er skrevet, men som er snørklet, kedelig, kompliceret og upræcis, og så gælder det om at skrive den om, så målgruppen fanger budskabet.

Andre opgaver?

En tekstforfatter er også med til at afgrænse og beskrive målgrupperne og komme med oplæg til sproget i en reklame-kampagne. Det gælder både for slogan, produktnavn og tekster til annoncer, præsentation af produktet, vejledninger osv.

Alternativt kan du få til opgave at forbedre den interne kommunikation i en virksomhed, fx gennem personaleblade, konferencer, kurser eller lignende.

Tekstforfattere kan også være tekniske skribenter, som laver beskrivelser, brugeranvisninger og instruktionsbøger til tekniske apparater, it-udstyr mv.

Hvad kræves der af en god tekstforfatter?

Naturligt nok skal du have en god fornemmelse for sprog og kendskab til forskellige målgrupper.

Du skal have selvdisciplin og overholde deadlines. Desuden skal du være god til at lege med ord og i det hele taget til kommunikation.

Hvor arbejder en tekstforfatter?

Tekstforfattere kan arbejde på reklamebureauer eller i store virksomheders marketingafdeling. De kan også være ansatte på forlag eller på aviser og magasiner. En del arbejder freelance.

Tekniske skribenter er enten ansat hos leverandører af elektronik m.v. eller i virksomheder, der producerer elektronik, computerudstyr m.v.

Hvad tjener en tekstforfatter?

Som lønnet tekstforfatter skal du inden for reklame med et højt uddannelsesniveau  ifølge de officielle kilderregne med 28.876 kr. per måned (2009). Pudsigt nok får du lidt mindre, hvis du arbejder inden for film/tv, nemlig 28.682 kr.

Tanja skriver, at de officielle lønninger er lavt sat, og at lønningerne er meget individuelle i reklamebranchen. Du tjener nok minimum 30.000 + 8.000 – hvis du er omkring de 30+ og med tidligere erfaring.

Typisk tjener du meget mere på reklamebureausiden end på kundesiden. Ofte overlapper en tekstforfatters job også et konsulentjob og vice-versa – og så er man naturligvis meget højere lønnet.

Som freelancer sætter du selv lønnen, men er naturligvis afhængig af, om kunden vil betale prisen.

Ligesom det gælder inden for mange andre jobs, som fx advokatsekretærer, bogholdere osv., aflønnes der efter evne og talent.

Hvor kan man blive udannet til tekstforfatter?

Dansk Markedsføringsforbund, Dansk Journalistforbund og Danmarks Journalisthøjskole tilbyder kurser og efteruddannelse.

Center for Journalistisk Kompetenceudvikling, Update, tilbyder kurser i både ind- og udland for journalister og andre, som arbejder med kommunikation.

Tanja fortæller, at et af de rigtige gode uddannelsessteder er RUC (Roskilde Universitets Center) og en uddannelse som cand.com.

Man kan evt. også blive ansat som tekstforfatter-”føl” på et reklamebureau.

Flere oplysninger:

Update – Center for Journalistisk Kompetenceudvikling

www.cfje.dk

Danmarks Journalisthøjskole

www.djh.dk

Dansk Journalistforbund

www.journalistforbundet.dk

Dansk Kommunikationsforening

www.kommunikationsforening.dk

Huset Markedsføring

www.markedsforing.dk

Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening (DRRB)

www.drrb.dk

http://www.action-dk.com/

Tak til Tanja for alle disse oplysninger