Din teori harmonerer med Stephen Kings. Han siger, at man kan lære en god fatter at blive bedre, men man kan ikke gøre ham til en supergod forfatter. Man kan forbedre sig lidt inden for sine rammer og det talent, man har.

Det har I nok ret i.

Det er altid sjovt at møde kendte mennesker. Jeg husker også tydeligt vi i skolen var på vej ud til en idrætshal, og jeg så Egon Olsen (Ove Sprogøe) ved et stoppested på Gl. Kongevej på Frederiksberg. Han var alt andet end det man forventede – en helt normal mand som alle kunne snakke med. Han har garanteret syntes det var sjovt, at så mange huskede ham som Egon Olsen. Æret være hans minde.

Min påstand, som kunne være et spørgsmål til be- eller afkræftelse er:

Enten har en person talent for at skrive eller også har vedkommende det ikke. Det der kan opøves og forbedres er skrivestilen men fantasien bagved, som skaber sammenhængene kan aldrig blive godt, hvis ikke talentet først er til stede.

[På fransk: Ma proposition est que nous sommes tous dans une des deux groupes: soit avec ou sans le talent d'écrire. Ce qui peut être amélioré c'est le style, mais l'histoire ne pourra jamais devenir bonne si le talent n'est pas présent.]

Tak for en god, og spændende blog, hvor du øser ud af talentet til stor gavn for alle os, der har samme aspiration.