Mange af de svar du finder vil være glimrende forslag til artikler på sådan en blog, og kunne hjælpe mange med lignende problemer. Hvis du derefter bruger bannerannoncer og Google Adsense kunne det faktisk blive et tema som kunne være med til at gøre det lidt sjovere at dele informationen. Det er nemlig ingen skam at tjene penge på at dele sine skriverier. Du bruger trods alt en del tid på at dele erfaringerne, og derfor kunne det at bygge en indtjening på temaet måske også virke motiverende for at dele endnu mere.

Held og lykke med projektet.

Der er mange ting, jeg har lyst til at svare dig, men jeg vil gøre det så kort som muligt

Først og vigtigst et spørgsmål til dig: Du skriver, at du er i tvivl om, hvorvidt du er “god nok”. God nok til hvad? Og du føler ikke, at du gør tingene godt nok. Godt nok til hvad? Til at blive verdensmester i tennis?

Okay, jeg forstår godt, hvad du mener … Men du vil få et lykkeligere liv ved at ændre din tankegang. Jeg vil anbefale dig at læse en tekst, som min mand har skrevet om selvværd: http://www.malka.dk/sundhed/selvvaerd.html

Den er IKKE som andre artikler. Du lærer faktisk noget helt nyt.

Og nej, man skal ikke som forælder bare sige “du er speciel og fantastisk”, hvis man ikke mener det. Derved gør man sine børn en bjørnetjeneste (dårligt), og din mor har været klog nok til at forlade en alkoholiseret mand og herefter vente i tre år på at finde den mand, hun stadig er sammen med 12 år senere. Det lyder som en ganske fornuftig mor, du har.

At en mand er biologisk far vil ikke sige noget som helst andet, end at han har lagt nogle celler til en vigtig proces. Disse celler kunne, meget groft sagt, lige så godt være endt i toilettet. Det fortæller intet om hans person. Det betyder dermed, at en sådan person ikke behøver at være vigtig for dig. Han vil aldrig have større vigtighed for dig, end du selv giver ham, og selv om det kunne være ønskeligt at blive elsket af sin biologiske mor og far, så er det langt fra altid, at det sker.

Hvorfor har du skiftet skole tre gange? For at flygte fra problemer? Eller pga. flytninger i det hele taget? Tænk over det svar, du giver. Hvis du har prøvet at flygte, så har du også allerede nu lært, at det kan man ikke. Brug den lærdom.

I øvrigt har du ret i, at skrivning kan være en terapi i sig selv. Før dagbog i perioder, hvor du har behov for det. Skriv om alt det, der er surt, og det, du hader, og det, der gør dig trist. Skriv om det, der gør dig glad og lykkelig. Og husk det sidste Det sure kan være godt at få renset ud af kroppen. Det søde er det, du skal tage med dig hver dag.

Jeg skrev det her som en slags tilståelse.. Jeg går ikke udfra nogen læser det.. Men jeg vil gerne skrive.. Bare noget.. Et eller andet som kan få min tunge sten på brystet lettet for noget tid..

Jeg er interesseret i at høre din historie, og kan evt. give dig et par fif. Jeg har selv skrevet artikler (primært til fagblade) og mindre krimi-noveller for sjovs skyld. Derudover har jeg en blog på tv2.dk med flere hundrede læsere hver måned.

Har du en e-mail adresse jeg kan kontakte dig på?

Mvh. Nicolai