Teknisk forfatter – skriv det i den rigtige rækkefølge

by Britt Malka on 10-12-2008

Små detaljer kan gøre en stor forskel. Hvis du skal kunne forstås af den brede mængde (som i parantes bemærket er blevet bredre, efter at visse fast food restauranter har vundet deres indtog), skal du skrive tingene i den rigtige rækkefølge.

Gang på gang ser jeg fx instruktioner formuleret i den her stil:


Klik på Indstillinger i menuen Funktioner i Excel.

Hvad er der galt med den sætning? Den er skrevet omvendt.

Fordi læseren skal først have fat i Excel. Dernæst finde menuen Funktioner, og så klikke på Indstillinger.

Du tænker måske, at det er ligegyldigt? Ja, for den erfarne bruger vil det være rigtigt, fordi han kan lynhurtigt se for sig, hvor han skal hen, fordi han kender programmet godt, eller bare kender reglerne for menuer godt. Men for alle andre skal deres hjerne slå knuder på sig selv for at vende op og ned på sætningen. Læseren skal nemlig huske ordet “Indstillinger”, mens han åbner Excel, og så skal han lige tjekke igen, hvor var det nu, Indstillinger var … åh, ja, det var i menuen Funktioner. Når han har fået åbnet menuen, er han nødt til lige at se igen, hvilket punkt han skulle bruge.

Det hakker flowet i stykker.

Blogindlægget her blev inspireret af en instruktion, jeg netop havde fået om at bevæge mig ind i et område, jeg ikke kendte særlig godt. Det var skrevet omvendt, altså først slutmålet, så næstsidste mål osv. Og det tog mig derfor længere tid at havne det rette sted, end jeg ellers ville have kunnet klare det på.

{ 1 comment… read it below or add one }

Cyril Malka December 11, 2008 at 20:05

Var det vejen til køkkenet?

Leave a Comment

*

Previous post:

Next post: