Skriv masser af artikler. Sæt dem op på dit site eller din blog. Måske bliver du opdaget af et forlag. Er det nu realistisk?
Læs videre her
Ja, det er det.
Dennis Gaskill, alias Boogie Jack, skrev artikler om at lave hjemmesider og satte dem online. En dag, for mange år siden, blev han kontaktet af et forlag, og så begyndte han at skrive bøger.
Flere bloggere har haft samme erfaring i dag.
Min mand har sat gratis artikler om psykologi online på dansk siden … hvad? 1993-94 og på internettet siden 1995. Da vi flyttede til Frankrig, begyndte han også at sætte artikler online på fransk efter et par år.
I dag er han blevet kontaktet af et forlag, der med stor interesse havde læst en af hans artikler, og som beder ham om at skrive en bog for dem.
Mange gange tidligere har danske magasiner bedt ham om at skrive artikler, fordi de har læst artikler på hans hjemmeside.
Giv – og du skal få! Det gælder også for forfattere.