Hører du en lille stemme, der fortæller dig den slags ting? Som at du ikke dur til at skrive? At du skriver dårligt? At ingen vil gide at læse det, du skriver? At du er uduelig, dårlig, elendig, og at det er ufatteligt opblæst af dig at tro, at du kunne blive forfatter?
Så har jeg et godt råd til dig.
Selv mesteren i at skrive, Stephen King, hører indre stemmer, der får ham til at tvivle på sine evner og bogens kvalitet. Han benytter sig af samme metode, som jeg gør, for at undgå den stemme.
Han skriver så hurtigt, som han kan!
Skriv – og bliv ved med at skrive. Skriv lige så hurtigt som dine tanker, så der ikke bliver plads til overs til “ah, det vil aldrig virke”, “den person er hul og elendig” eller andre selvbebrejdende tanker. Dem kan du alligevel ikke bruge til noget.
Skriv hele bogen så hurtigt, som du kan. Uden at rette undervejs. Uden at vurdere. Bare skriv.
Bagefter gennemgår du hele bogen fra A-Z, og nu må du gerne være kritisk, rette og luge ud i det, du har skrevet.
Stephen Kings regel er: Anden kladde = første kladde minus 10 %.
Ti procent af teksten skal altså ud. En god metode til at få dig selv til at “slå din baby ihjel” på er ved at forestille dig, at du får ti kroner for hvert ord, du sletter. Vil det ikke være motiverende?
Hvis du vil vide mere om, hvordan Stephen King skriver, kan jeg varmt anbefale hans bog om emnet:
{ 3 comments… read them below or add one }
Jeg har aldrig været specielt vild med Stephen King, men da jeg til gengæld HAR læst alle dine it-hæfter og bøger kan jeg garantere for, at du slet ikke har nogen grund til at tvivle på dit talent.
PS: Til gengæld erkender jeg, at mange ikke forstår at Harold Robbins er min favorit indenfor skønliterære bøger. Jeg læser mest fagbøger men når jeg en sjælden gang sætter mig for underholdningens skyld så er Robbins’ stil lige efter min smag – og har været det siden jeg var 12 eller 13 og første gang læste “Farvel Jeanette”….
Harold Robbins er – ligesom Stephen King – ren underholdning og skal læses som sådan. Ikke noget med dybdegående analyse og den slags
Du har, som så ofte før, så ganske ret.