Her til frokost kom vi til at tale om skrivning. Årsagen var, at min mand havde talt de bøger og hæfter, jeg havde fået udgivet af IDG/Libris og Teknisk Forlag. 25 løb det op i. Så tænkte jeg tilbage på dengang, jeg skulle starte hos Libris (dengang IDG). Jeg havde talt med Michael Karbo, som fortalte, at han havde fået udgivet ca. 25 hæfter, og jeg var vildt imponeret.
“Det er også i løbet af meget kort tid, du har fået udgivet så mange”, sagde min mand.
“Ja”, svarede jeg, “men jeg var også meget flittig i starten. Nogle år fik jeg udgivet hele seks hæfter.”
Min mand mindede mig om, at jeg kun havde været tre uger om at skrive “Excel for absolutte begyndere”, som jeg skrev ud i en køre. Også PHP og MySQL for absolutte begyndere blev skrevet meget hurtigt. Især starten, hvor jeg var på et hotel i Paris – uden internet.
“Og så var der det år, hvor du kun fik udgivet ét hæfte”, mindede min mand mig om. Ja, og det kunne jeg have undgået.
Nej, jeg fik ikke en skriveblokering som sådan, men jeg havde sagt “ja” til at medvirke til skrivningen af et hæfte, og selv om jeg fortrød efter et stykke tid og fakisk sagde fra, så blev jeg overtalt til at fortsætte.
Det skulle jeg aldrig have gjort. Jeg burde have holdt fast i mit nej.
For det var dels så kedeligt at skrive det hæfte, dels var der lange vente-svar-tider fra min medskribent, som betød, at jeg totalt mistede lysten til at arbejde på hæftet.
Det lå imidlertid og fyldte op i min dårlige samvittighed og tog dermed min energi også til at lave andre ting. For jeg havde jo lige det hæfte, som jeg burde skrive på …
Gudskelov blev det da færdigt på et tidspunkt, men jeg begik nogenlunde samme fejl alligevel en gang senere. Jeg sagde ja til at skrive om et emne, jeg egentlig ikke fandt særlig interessant. “Pc-sikkerhed for absolutte begyndere”. Hæftet har ikke engang tjent forskuddet ind endnu, så dårligt har det solgt, og det tog mig alt, alt for lang tid at skrive, og ikke mindst: Det kostede alt, alt for meget energi. Dårlig samvittighed. Manglende lyst.
Hvis du skal skrive, så skriv om noget, du finder sjovt, spændende og interessant. Noget, der kan holde din opmærksomhed fanget.
Sig aldrig ja til at skrive om noget, der er en sur pligt. Det vil koste dig dyrt. Du vil spilde din energi på et dødt projekt, og du vil ikke have noget til overs til andre levende projekter.
Derfor er det vigtigt, at selv om du fx er smigret over at blive tilbudt noget skrivearbejde, at du lærer at sige nej, tak. For et ja på det forkerte tidspunkt kan være et svar, du fortryder mange, mange gange.
{ 2 comments… read them below or add one }
Det er så ganske sandt. Energien lyser ud af materiale hvor vi er engagerede, men når noget bliver en pligt så ryger kreativiteten.
Ikke altid at andre kan “se” det, men i det lange løb kan vi godt selv se når vi ikke helt rammer plet.
Tak for en god blog.
Tak, Henrik