Vidste du dette om e-bøger?

by Britt Malka on 18-01-2008

E-bøgerDa jeg først hørte om e-bøger, mente jeg, at det var en dødssejler. I dag har jeg så sandelig ændret mening. E-bøger er nok et af de bedste områder at tjene penge på via nettet.

Stop! Før du giver dig i kast med en 1500 siders roman à la Stephen King, vil jeg lige fortælle dig lidt om e-bøger. Dem er der nemlig meget at sige om.


Måske melder der sig allerede nogle spørgmål hos dig?

  • Er e-bøger noget for mig?
  • Gider folk læse dem?
  • Gider folk købe dem?
  • Er de ikke frygteligt svære at skrive?
  • Hvordan sælger jeg dem? Jeg kan ikke programmere, og jeg kender ingen mennesker.
  • Jamen, jeg kan ikke skrive!

Bare roligt, vi tager ikke alle svarene i denne lektion ;-) Men lad os tage dem et ad gangen.

Er e-bøger noget for mig?

Måske ikke. Mange mennesker tør faktisk ikke tjene penge.

Lyder det underligt? Måske, men jeg har mødt dem gang på gang. De siger det ikke lige ud, for de er nok ikke selv opmærksomme på det, men der er indvendinger:

- Orv, den viden du har, det skulle du da tage at skrive en e-bog om.
- Nej, der findes allerede så mange i forvejen.

See? Hvad kan man bruge det til? Der findes garanteret også mange kogebøger, men alligevel udgives der nye hver måned. Hver evig eneste måned!

Hvad kan der være farligt ved at tjene penge?

Forandring. Det ændrer den gammelkendte situation. Du kender måske til bevidstløshed fornemmelsen ved at skulle måske ikke vende og dreje hver krone, du giver ud, men i hvert fald tænke dig grundigt om. Hvilket er sundt, i øvrigt. Man bør aldrig spilde penge. Men det er ikke sundt at ligge vågen om natten og vende og dreje sig, fordi terminen eller huslejen forfalder i morgen, og du ikke ved, hvor pengene skal komme fra. Så er forandring altså sundere, også selv om det er … skræmmende?

Der er også en masse fordomme om rige mennesker. De er onde og egoistiske. De fattige er de søde og gode.

Men nej, heller ikke den holder. Tænk på Schindler. Har du set Schindlers Liste af Steven Spielberg? Schindler redder mere end 1.000 jøder takket være sine penge. Havde han været fattig (og god), havde han ikke kunnet hjælpe en eneste. Nu var han i stedet rig — og god! Med rigdom kan man nemlig hjælpe.

Så altså, hvis du tør, så er e-bøger sandsynligvis noget for dig.

{ 4 comments… read them below or add one }

Mike January 18, 2008 at 20:01

Se nu bliver det rigtigt interessant. Da jeg selv tumler med tanken om at skrive en e-bog vil jeg helt sikkert holde godt øje med de råd du giver om emnet.

Vivi January 18, 2008 at 20:03

Hej Britt
Grunden til at nogle er bange for at komme til at tjene penge, er måske også, at man så også skal have hænderne op ad lommen.
Mvh. Vivi :-)

Mike January 18, 2008 at 21:14

Det ville da ellers være en fed opfindelse. Altså et lomme tastatur :)

Vivi January 20, 2008 at 19:32

Ja det kunne jo blive en interessant udfordring.

Leave a Comment

*

Previous post:

Next post: