Hvis noget blot bliver nævnt, har det ikke samme virkning, som hvis du selv skal opdage, hvad der menes. Prøv at se følgende eksempel:
“Hans hadede hunde”.
Virker det stærkt?
Næ, ikke synderligt, vel? Hvem er Hans? Hvorfor skulle du bekymre dig om, hvorvidt fjolset kan lide hunde eller ej? Du kender ham jo slet ikke?
Men hvis du skriver en hel scene om Hans og hans forhold til hunde, kommer læseren til at opleve det selv. Læseren finder selv ud af, at Hans hader hunde. Det virker straks stærkere, fordi læseren nu kan forholde sig til det og måske kommer til at le ad Hans, eller at hade ham, afhængigt af, hvordan du beskriver scenen.
Synsvinklen har også en stor betydning. Skriver “Hans” i jeg-form? Eller beskrives han udefra?
Her er et andet eksempel: Maj syntes, at Camilla var egoistisk.
Læs her, hvordan den scene kunne se ud. Tag venligst forbehold for, at jeg ikke har de store erfaringer inden for skønlitteratur endnu 
Jeg kan prale af to udgivne noveller, men den korte form giver som regel ikke mulighed for at beskrive nogle få ord i en lang scene.
Moderen talte længe i telefonen. Hun talte med lav stemme og uden de sædvanlige afbrydelser af mere eller mindre påtaget latter.
Maj vidste, at det var onkel Poul. Poul ringede mindst en gang om ugen til sin søster, især efter at mormor var død, og hun plejede at kunne følge med i samtalen, uanset om hun ønskede det eller ej.
I dag var anderledes.
Så lagde moderen røret, rømmede sig, og kaldte:
“Maj og Camilla – kom lige engang.”
Maj kunne fra gangen, hvor hun befandt sig, se Camilla rejse sig fra sin seng og smide bogen fra sig, så siderne blafrede. Hun følte sig nærmest usynlig, da Camilla stormede forbi hende og ind i stuen, hvor moderen havde tændt en hjemmerullet cigaret. Hvor mange år var det egentlig siden, at hun havde røget Cecil, tænkte Maj, mens hun fulgte Camilla hen mod moderen.
Hun havde sommerfugle i maven, men vidste ikke rigtigt, hvorfor.
“Onkel Henning er syg”, fortalte moderen uden indledning. “Han har AIDS i udbrud og vil ikke leve længe.”
Maj følte det som om, at hun var blevet ramt af et lyn. Henning syg af AIDS? Aldrig havde hun forestillet sig den mulighed. Hun mærkede tårerne presse på, men så blev hun opmærksom på sin lillesøster.
Camilla var på vej i fuld fart ud af stuedøren med det lange, lysehår svingende som en pisk efter sig.
Kort efter hørte Maj hoveddøren smække.
Moderen løb efter Camilla, mens hun kaldte på hende.
Maj stod alene tilbage i stuen.
