Her kommer en sjov opgave til dig. Jeg beskriver så neutralt som muligt et kort forløb. Forestil dig, at du skal skrive en historie eller en artikel om forløbet. HVILKEN OVERSKRIFT VIL DU VÆLGE?
Husk, at overskriften er det, der skal trække læseren ind og sælge artiklen eller historien.
Her kommer oplægget:
Vores to hunde var ude i haven for at tisse, før de skulle sove.
Den ene hund, Tikva, er rødhåret og en ivrig jæger. Hun er tættere på ulven af sind end på hunden. Tikva er lydig til et vist punkt.
Den anden hund, B’Elanna, er sortpelset og virker lidt dum. B’Elanna er mere lydig end Tikva.
Jeg stod inde i bryggerset, døren var åben ud til haven, og lyset var tændt både i bryggerset og i haven.
Da jeg kaldte på hundene, kom Tikva som den første ind i bryggerset. B’Elanna fulgte efter, men var ca. 20 sekunder bagud.
Lige i det øjeblik, B’Elanna nåede dørtærsklen – hun var et hundeskridt fra den – løb en mus, parallelt med huset fra venstre mod højre, lige forbi døråbningen og B’Elannas snude.
B’Elanna bøjede hovedet efter musen, men jeg kaldte igen på hende, og hun gik ind i huset. Musen løb videre.
…
Jeg har med vilje undladt at dramatisere oplevelsen. Det er helt op til dig at lave en overskrift, som fanger læseren, og som fortæller en historie med nogle få ord.
Hvad er dit forslag? Skriv det i kommentarfeltet nedenfor.
{ 2 comments… read them below or add one }
Min titel ville være: Et hundeliv!
Ulvehunden Tikva.
Hunden og ulven er i familie med hinanden, siges der . Der ver sikkert noget om snakken, for min Tikva opfører sig som en ulv konstant på jagt efter et bytte. En dag lukkede jeg den ud i haven, sammen med min anden hund Elena. Elena er af en helt anden støbning, den er lydig og lystrer mindt mindste vink. Tikva og Elena er bedste venner, selv om de er som dag og nat.
En aften lukkede jeg dem begge ud i haven for at tisse inden de skulle sove. Jeg kaldte på hundene, Tikva reagerede mod sædvane først, og Elena kom luntende bagefter. Lige som Tikva var nået ind i bryggerset, for en mus lige ud foran Elanas snude, hun bøjede hovedet mod musen. Tikva vendte sig lynhurtigt og for ud efter musen, der spænede for livet. Tikva snuppede den, med musen i munden vendte den stolt tilbage til bryggerset. I bryggerset var katten Kleo, der sulten ventede på mad i sin skål. Tikva lod musen slippe, og katten for efter musen der ikke fik en chance. Katten fik mad, Tikva havde sørget for sin flok som en rigtig fører ulv.