… så holder du omgående op med at skrive disse forfærdelige klichéer 
Ja, jeg ved det. Dan Brown gør det, og han tjener godt. Og selvfølgelig kan du slippe godt fra hvad som helst, bare bogen ellers er spændende nok eller bliver den bog, man per definition skal læse (bare se Peter Høeg).
Men selv om du har skrevet en god bog, var det så ikke en idé at gøre den bedre?
Det er slemt for den bare let-kritiske læser at skulle finde sig i udtryk som “nikke genkendende til”, “smager af nyt”, “hjerteformet ansigt” eller lignende. Jo, vi bruger dem i talesproget, men de hører ikke hjemme i skriftsproget, medmindre du lader en af dine personer være en type, der hele tiden taler i klichéer. Så skån læseren for det, ikke?
Spørgsmålet er selvfølgelig, hvordan du får luget ud (ups! der var én) i klichéerne. Det kan være ganske svært.
En metode er at gennemlæse din tekst, helst læse den højt i øvrigt, og lægge mærke til alle de faste udtryk som ovenstående og andre à la: “taler som et vandfald”, “det hvide ud af øjnene”, “spillende muskler”, “en forfatter i maven”.
Slet disse faste udtryk og erstat dem med dine egne billeder eller udtryk. Så bliver din bog mere levende og behagelig at læse.
{ 1 comment… read it below or add one }
Jeg elsker klichéer