Har du nogensinde været i et fremmed land, hvor du ikke forstod noget – eller kun meget lidt – af sproget?
Hvad gør du så? Forstår du noget alligevel?
For mange år siden var jeg på ferie hos min søster, der bor i Italien. Selv om jeg forstår en del italiensk, så er der langt til at kunne forstå og følge hele samtaler, se film på tv, osv. Alligevel forstod jeg en hel del …
Fordi italienere bruger hele kroppen, stort set, når de taler. De bevæger arme, hænder, mund, næse, øjne, overkrop, og ud fra deres kropssprog bliver det meget hurtigt tydeligt, om de er ophidsede, sure, glade, utilfredse, sultne, mætte, osv. Faktisk uden at kunne forstå et ord italiensk, vil du sandsynligvis kunne forstå en hel del af, hvad en italiener siger.
Men selv om vi ikke alle taler med hænderne, som latinere, så bruger vi kropssprog. Vi udtrykker os gennem holdninger, og ikke kun ord.
Hvis du vil øve dig i at fremstille en scene på en sådan måde, at dit budskab kommer frem, så prøv at skrive den helt uden at lade dine personer tale.
Beskriv udelukkende deres kropssprog, og lad dem forblive i isnende – eller måske varm? – tavshed.
Trækker manden forsigtigt stolen ud, før han sætter sig? Eller river han den ud med et ryk og sætter den med et brag på gulvet? Er hun henslængt over bordet med håret i suppen, eller sidder hun med foldede arme og mundvigende nedad? Hvad kigger hun på? Hvad laver hunden imens?
