Hvis du befinder dig i 1. stadium, sådan som jeg beskrev det i går i posten “Fire stadier i en forfatters udvikling“, så er der heldigvis måder, du kan arbejde dig ud af det og videre over i 2. stadium. Damon Knight, som har skrevet bogen “Hvordan skriver jeg noveller?” giver følgende råd:
I 1. stadium skriver du mest for dig selv, og dine historier ligner dagdrømme. Helten eller heltinden er den person, du gerne ville være, og din hovedrolle-indehaver opnår de drømme, du godt kunne tænke dig.
Men formentlig har du andre personer med i din historie, ikke? De kan i hvert fald hjælpe dig videre.
Du skal nu ikke alene være hovedpersonen, men overtage alle førende roller i din dagdrøm.
Med andre ord, hvis du i din dagdrøm er en smuk, ung kvinde fra landet, og den smukke unge prins netop har friet til dig for øjnene af hans forbløffede familie, og især hans tidligere kæreste, så vær ikke kun prinsessen. Vær også prinsens jaloux tidligere kæreste, der synes, at du er en bred-r… øhem, -måset ko fra landet, og du begynder at have en mere spændende historie.
Damon Knight skriver herefter noget meget interessant, som harmonerer meget godt med min oplevelse af at møde folk i World of Warcraft, hvor vi hver især indtager forskellige karakterer som fx nat-elver, dværge, mennesker (for de fantasiløse), trolde, orcer, og blodelver.
“Det at skrive tiltrækker visse mennesker som en måde at skjule sig selv på, gemme sig bag opfundne personer, på samme måde som en skuespiller kan gemme sig bag den rolle han spiller. At skjule sig er afgjort en del af det at skrive, og vi gemmer os alle i vore personer, men det at skrive er også en måde hvorpå vi afslører os selv. Enten gør vi det frivilligt og modigt, eller også gør vi det af frygtsomhed og mod vores vilje. Den uheldige unge forfatter der opfinder helte med forbløffende intelligens, visdom, skønhed, styrke og dyd er som et barn der prøver at gemme sig bag en lygtepæl. Det kan ikke skjule det hele eller overhovedet vælge hvilke dele det afslører.
Alle disse narcissistiske dagdrømme er beregnet til at trøste og smigre ét menneske – dig selv. Hvis du lod nogen af de andre personer følge sine egne interesser, være et menneske i sig selv, ville du ødelægge drømmen. Det er derfor jeg vil have at du gør det.”
Tør du ødelægge din egen dagdrøm? Tør du udvikle dig til 2. stadium eller længere i forfatterens udvikling?
Fortæl mig alt i kommentarerne 
{ 4 comments… read them below or add one }
Jeg husker tydeligt den første tid med skrivning. Det var på en måde sjovt fordi det udviklede mig kolossalt at komme godt i gang. Jeg var dog nok et særsyn for mit første læserbrev blev godkendt allerede da jeg var fjorten, og allerede som 16-årig havde jeg mit første læserbrev i Newsweek.
Supergod inspiration du giver til folk. De kan virkelig nå langt hvis de LÆSER og IMPLEMENTERER dine tips.
God weekend til alle.
Tak, Henrik
Det var dog imponerende, at du fik dine læserbreve godkendt allerede i den alder, og måske endnu mere imponerende, at du i det hele taget skrev dem.
Om folk læser og implementerer mine tips har jeg ingen indflydelse på. Jeg skriver de tips, jeg enten selv har brug for, eller hvis folk stiller spørgsmål, eller tips, som jeg ved, jeg selv kunne have nydt godt af tidligere.
Her går min grænse for, hvad jeg vil bruge energi på at involvere mig i. Hvis jeg begyndte at bekymre mig om, hvorvidt folk vil bruge det eller ej, ville jeg lægge min energi forkert.
Jeg starte med at skrive da jeg var 13-12 år, og jeg er 16 i dag. Jeg starte med at skrive i et hæfte eller bare noget man kunne skrive på, jeg skrev fordi jeg altid har haft en livlig fantasy, og mens jeg skrev var det lige som om man tog afsted til en anden verden.
Når jeg skriver er det som om at man aldrig har nok tid.
Min mor tog en gang mine hæfter i en måne, fordi jeg bare sad og skrev dagen lang, jeg fik dem igen.
mit problem er bare at jeg er ordblind og ikke kan stave ordenligt.
Hej Wickie – Lad det ikke blive til et problem. Du kan altid få nogen til at rette dine skriverier. Det svære er at have fantasien og at bruge den. Ikke at rette stavefejl for en, som er trænet i det. Så skriv løs – altså efter du har lavet lektier og andre pligter