Hvordan bærer du dig ad, når du skriver?
Planlægger du i timevis, eller måske dage-, uge- og årevis?
Eller sætter du dig til computeren og begynder at skrive uden at vide, hvor det hele ender?
Jeg er selv for det meste tilhænger af at planlægge.
Når jeg skriver en bog eller en større artikel, starter jeg med det overordnede tema. Det bryder jeg ned i mindre områder, som jeg hver især repræsenterer med en overskrift.
Under hvert område skriver jeg stikord til, hvad det skal handle om.
Så gennemlæser jeg planen, lader den ligge i et stykke tid, tilføjer, retter, sletter.
Herefter går jeg i gang med at skrive, og så har jeg i løbet af kort tid det færdige produkt.
Andre får en idé, går til computeren og skriver, til idéen er udtømt.
Hvad er bedst?
Mon ikke, man skal vælge det, der passer bedst til ens temperament?
{ 8 comments… read them below or add one }
Jeg er nok mere “skriv løs” typen. Jeg plejer at starte med et overordnet tema som jeg skriver ud fra. Derefter er det bare at gå amok på tastaturet. Det kræver en del redigering bagefter.
Det fungerer for mig.
Tror ikke det er så simpelt som enten eller.
Oftest er det sådan for mit eget vedkommende at jeg gør lige som du gør – bare inde i hovedet – hvor jeg har en færdig struktur, stikord og enkelte gode sætninger, derefter sætter jeg mig ned og skriver. For andre ser det derfor måske ud som om jeg “bare” sætter mig ned og skriver, ligesom ganske mange mennesker ikke kan forstå at jeg arbejder når jeg “bare” sidder og laver ingenting (TÆNKER).
Dertil kommer så, at der er forskel på hvad der skal skrives.
Hej Mike
Ja, det skal nok passe, at min planlæg skyldes min store dovenskab. Jeg gider ikke at redigere
Det er kedeligt.
Hej Harning (hr eller fru i øvrigt?)
Jeg kan godt følge dig. Sådan gør jeg også nogle gange. Det kommer helt an på længden af teksten, tror jeg.
Den første novelle, jeg fik udgivet (i Alt for Damerne) planlagde jeg i mindste detalje som passager i en bil på vej fra Frederiksberg til Roskilde. Herefter var det bare om at skrive den ned.
Men hvis jeg skal skrive en længere artikel eller en bog, så skriver jeg planerne ned, for så er jeg så længe om at skrive det, at jeg glemmer detaljerne undervejs ellers.
Det med at planlægge, lærte jeg i gymnasiet, når jeg skulle skrive dansk stil. Jeg var altid i sidste øjeblik og fandt ud af, at hvis jeg allerede tidligere har lavet skelettet til stilen og skrevet stikord, så tog det mig kun et par timer at skrive stilen, og jeg kunne skrive direkte ind uden at lave en kladde først.
ikke gift, så det må blive Q – uden skæg!
Q (fra StarTrek) har da ikke skæg, har han? Charmerende fyr. Jeg er vild med hans arrogance.
Øh, Q – som kvinde med stort Q (der føder hjemme og sådan noget)