Hvad kan du forvente, når du efter ugers, måneders eller måske års hårdt slid endelig er blevet færdig med dit skønlitterære manuskript, og et forlag endda har sagt “Ja” til at udgive det?
Dette spørgsmål har jeg ikke selv kunnet svare dig på, for jeg har kun fået udgivet to noveller (hvilket faktisk er 50 % af dem, jeg har skrevet), og var det enkelt. Jeg sendte mine noveller, de blev antaget, og Alt for Damerne bad mig komme med en bedre titel, mens Woman ændrede mine pæne ord for kønsdele til mere vulgære, plus de kom med et ændret forslag til hovedpersonens navn (yngre navn).
Men uvidenhed har aldrig holdt en rigtig forfatter tilbage, så jeg spurgte mig for, og jeg har dels fået svar fra Gyldendal, dels fra en forfatter, der har udgivet skønlitteratur. Du er meget velkommen til at komme med dine egne erfaringer i kommentarerne.
Gyldendals svar
Proceduren er den samme for skønlitterært manuskript som for den procedure, du selv har oplevet i forbindelse med udgivelsen af din fagbog. Der er selvfølgelig møde med forfatteren og redaktøren og et parløb mellem redaktør og forfatter og ikke mindst marketingsafdeling går i gang – og for nogle bliver det et livslangt venskab, der er særlig intenst omkring udgivelsestidspunkter, da der her redigeres, læses og genlæses og korrigeres og drikkes kaffe og skrives lidt mere og diskutteres forside, oplæsninger, interviews etc.
Forfatter Mette Mettesens svar
Jeg er skønlitterær forfatter, og kan fortælle, at der ligger et ufatteligt stort arbejde i at udgive – lige så stort som det at skrive bogen. Det kræver mange mails, møder, samtaler, diskussioner etc. Der er meget arbejde i det, og man skal være villig til at kæmpe eller gå på kompromis. Bogen skal, efter den er skrevet og antaget, rettes igennem cirka 5 gange. Processen tager mellem 6 måneder og nogle år:)
Det lyder jo spændende
Jeg kan godt lide Gyldendals idé med at drikke kaffe, mens man diskuterer, og det lyder hyggeligt. Desværre ville det udelukke mig fra at få udgivet min kommende succes-roman hos Gyldendal, fordi Danmark ligger for langt væk fra Frankrig til, at jeg lige kan smutte til et møde.
Men hvad siger du?
Ville du foretrække, at det hele kunne foregå via e-mail, sådan som jeg har oplevet det med faglitteratur? Eller er du glad for muligheden for at drikke kaffe med din redaktør?
Fortæl mig om det i kommentarerne.
