De danske bøger, jeg selv har været gladest for i sin tid, var serien Forfatterhåndbogen af Finn Dreibek. De er vist alle udsolgt fra forlaget, men du kan måske være heldig at skaffe dig dem antikvarisk.
Naturligvis kan du også låne dem på biblioteket, men hvis du seriøst ønsker at blive forfatter, så er der her tre ting, du bør tænke over:
- Skal du smutte på biblioteket igen, næste gang du vil slå op i bogen?
- Mener du ikke, at forfattere bør tjene penge på deres bøger?
- Er du villig til at vente på, at bogen bliver tilgængelig på biblioteket?
Vend tilbage til bloggen her, når du er færdig med at tænke
….
Allerede? Det var hurtigt
Serien Forfatterhåndbogen omfatter vist alle de tænkelige genrer, du kan skrive bøger inden for: Faglitteratur, skønlitteratur, børnebøger, Lyrik og festsange.
Derudover havde jeg to bøger af Finn Dreibek om at skrive: Sådan bliver du forfatter, og Skriv selv.
Finn Dreibek var meget inspirerende, når det gjaldt om at undervise andre i skrivningens kunst. Han delagtiggør dels læseren i sine egne erfaringer (som fx dengang han sendte et skøntlitterært værk til et forlag, der udgav geografibøger), dels i masser af gode råd og tips.
Nogle af de ting, Finn Dreibek fortalte om, er dog forældede i dag. De forlag, jeg kender til, ønsker fx ikke et udprintet manuscript, men modtager det i elektronisk form via e-mail.
Desværre er Finn Dreibek her ikke længere til at ajourføre sine værker, men der er masser af stof at hente for den, der ønsker at blive forfatter.
{ 5 comments… read them below or add one }
Så er der også den afslappede bog af Stephen King om håndværket (“On Writing”), som udover at have et par gode tips er vældig underholdende læsning
Ja, jeg er vild med den. Den er klart en af mine yndlingsbøger. Her ville jeg bare fokusere på de danske i første omgang.
Ok
Den fås vist også oversat (men nej, det er naturligvis ik det samme).
Ang. spørgsmål 2.
Tjener en forfatter på at man køber bogen hos en antikvar??
Hej peter . nej, for royalties udbetales kun fra forlaget, og det sker, når bogen sælges første gang. Hvad køberen efterfølgende gør med bogen, har ingen indflydelse for forfatteren.
Det benytter vi os i øvrigt af, hvis vi en sjælden gang vil købe en film, hvor Tom Cruise eller Mel Gibson er i. Så sker det kun som brugt film, så de og deres sekter ikke får penge fra os.