Artikelarkiver – tjener du allerede penge på dem nu?

by Britt Malka on 17-07-2009

Adskillige kommentarer har bedt mig om at uddybe, hvad artikelarkiver er, og hvordan man bruger dem. Kort fortalt er de en super-mulighed for dig til at gøre reklame for dig selv og for endda at tjene nogle penge. Få eller … styrtende mange!

Artikelarkiver kaldes også artikel-databaser eller -puljer, og der er mange på engelsk og nogle få på dansk.

Læs her, hvordan du bruger dem, og hvordan du finder dem.


Sådan bruger du artikel-arkiver

Artikel-arkiver er gratis at bruge.

Som forfatter kan du uploade artikler til dem, og folk, der vil have indhold på deres hjemmeside, blog eller nyhedsbrev, kan benytte disse artikler gratis.

Fidusen er, at du som forfatter har mulighed for at få en forfatter-boks – eller en info box – med oplysninger om dig, din hjemmeside, dit produkt, eller hvad du nu vil have i denne boks.

Denne boks skal medtages, når din artikel gengives.

Derved får du dels flere back links, dels flere læsere, dels bedre placeringer i søgemaskinerne (tro ikke på “eksperter”, der påstår det modsatte).

Når du har sat din artikel online på et artikel-arkiv, som er velbesøgt, smitter det af på din artikel. Prøv fx at søge på “review replace myself”, og sørme, om du ikke på førstepladsen finder min artikel på Ezine Articles, på anden pladsen min video på Viddler og på fjerdepladsen min hjemmeside. Først på sjettepladsen kommer produktets egen hjemmeside. (Se skærmklip her fra 16-07-2009 – http://screencast.com/t/Qs4kWDkA )

Jeg har også været ude for, at potentielle kunder har kontaktet mig på grund af mine artikler. Så der er masser af gode grunde til at sætte dem online gratis tilgængeligt for alle.

Her finder du artikel-arkiverne

På engelsk er der som sagt mange. Det mest kendte er Ezine Articles på www.ezinearticles.com. De stiller krav til deres skribenter, så sørg for at læse betingelserne grundigt, og overhold dem.

Der forsvinder artikel-arkiver, og der dukker nye op, så søg efter dem ved at skrive fx “article marketing”

Da jeg begyndte at undersøge emnet for nogle år siden, var der ingen danske artikel-arkiver, så jeg oprettede www.artikelpuljen.dk – nu er der flere andre. Du kan finde dem ved at søge på “gratis danske artikler”.

Jeg vil følge op på dette blogindlæg med flere tip til, hvordan du får mest muligt ud af artikel-arkiver. Fx er der steder, der betaler dig for dine artikler.

Leave a Comment

*

Previous post:

Next post: