While it is impossible to make a competent writer out of a bad writer, and while it is equally impossible to make a great writer out of a good one, it is possible, with lots of hard work, dedication, and timely help, to make a good writer out of a merely competent one. — Stephen King “On Writing”
Stephen King inddeler i sin bog “On Writing” skribenter i fire grupper. Han siger, at nederst i pyramiden befinder de dårlige skribenter sig. Over dem er de kompetente, som der er færre af. Over dem igen, og endnu færre, befinder de gode skribenter sig, og øverst, de helt store som Shakespeare osv. Ifølge hans mening er der kun håb for de kompetente om at kunne stige et niveau.
Det skal nok passe, at en meget dårlig skribent ikke kan blive meget bedre. Han kan måske blive bedre iblandt de dårlige. En del af årsagen ligger nok i, at dårlige skribenter bl.a. er dårlige, fordi de ikke skriver, og fordi de ikke har lyst til at skrive.
Helt i orden. Vi skal jo heldigvis ikke allesammen være ens. Og nogen skal jo arbejde som journalister 
De kompetente skribenter skriver på livet løs, hvilket er godt. Hvis de er af typen, der kan tåle kritik, og som vil lære af det, kande hæve sig op over deres niveau, og jo mere de arbejder på det, desto bedre bliver de. Så jeg er enig med Stephen King også her.
Men kan en god skribent blive en stor? Er det muligt at nå det niveau, hvis man virkelig arbejder på det? Læser et hav af bøger. Tager kurser i at lære at skrive. Skriver timevis dagligt …
Nej, det tror jeg ikke, fordi en del af den store skribents evne stammer fra hans medfødte talent, og der er vi heller ikke lige alle sammen. Talent kan ikke læres. Det er en medfødt gave.
Men derfor skader det ikke at stræbe så højt som muligt alligevel.
{ 1 comment… read it below or add one }
Jeg må give dig fuldkommen ret med hensyn til medfødt talent. Der er ingen tvivl om at enten har vi dette talent eller også har vi ikke.
Der er alt for mange middelmådige skribenter som får udgivet kedeligt stof, og det er en af grundene til at mange er skeptiske over for bøger som virkelig ER kvalitet. De er nemlig så vant til at kede sig at de ikke kan motivere ret meget energi når den lokale boghandel udsender sit katalog.
Så er der dem iblandt os som higer og søger efter viden (som Oëhlenschlâger sagde), og som er “kernen” i boglæserne. Den gruppe bliver mindre og mindre – og mange af dem nøjes med at låne på biblioteket, faktisk.
Så bøger på dansk får hårde vilkår i et marked ramt af krisen alle taler om.
Men enig: opgiv aldrig talentet. Hvis I kan, og I har lyst bliver det aldrig skidt af en god korrekturlæser til at sætte prikken over i’et.
God weekend.